NÆNSOM NATURPLEJE
Den bedste pleje af sårbar natur er normalt én eller anden form for afgræsning. Men somme tider er dette ikke muligt – hvad gør du så?
OVERVÅGNING AF BILAG IV ARTER
Bilag IV arterne på EU’s Habitatdirektiv skal beskyttes – men ofte ved du ikke engang om de er der, eller hvor de er. Jeg kan finde dem for dig.
NATURFORMIDLING
Du sidder på guldet, men ingen ved det? Ingen grund til panik; jeg laver den formidling der skal til for at verden får øjnene op!
Om firmaet §3 og Bilag IV ApS
Biodiversitetskrisen klarer vi med viden og bedre løsninger!
Dansk og EU-lovgivning yder i grunden en ret god beskyttelse for vore truede naturtyper – alligevel må vi konstatere, at den eksisterende forvaltning ikke er tilstrækkelig til at bremse naturens tilbagegang. Derfor skal der tænkes NYT – og noget af inspirationen til nytænkningen kan passende komme fra tiden, før traktorerne ændrede landskabet for altid.
I Paragraf 3 & Bilag IV tror vi på, at følsomme, værdifulde naturområder, der af den ene eller den anden grund IKKE kan afgræsses, skal plejes med nænsomhed. Det KAN i mange tilfælde betyde at de skal plejes med le, dels fordi lemanden bedre kan gå udenom de værdifulde planter, dels fordi det så er meget lettere at fjerne det afhøstede materiale, og dermed fjerne næringsstoffer fra områderne.MINE SPECIALER
Jeg passer på den værdifulde §3-natur!
Omtrent al §3-beskyttet natur “vokser ud af” den tilstand som beskyttelsen sigter på at bevare, hvis ikke der udføres én eller anden form for pleje. De steder hvor plejen IKKE kan være optimalt udført afgræsning, er jeg det oplagte alternativ.
Sø, vådområde, mose
Den danske natur er meget stærkt kvælstofpåvirket næsten overalt. For den våde natur betyder det, at opvæksten af især amfibiske planter kan være meget voldsom i vækstsæsonen. Dermed bliver sø alt for hurtigt til mose, mose hurtigt til ellesump, og vådområdet vokser til i tagrør, pil el. lign. Hvis der er tale om værdifuld natur, f.eks. med en forekomst af sjældne planter, er det alt for voldsomt at køre derud med almindelige skovmaskiner – der skal langt mere finesse til. Som f.eks. en flittig man med en le, af og til suppleret med en motorsav…
Strandeng og eng
Strandengene rummer ofte noget af vores mest værdifulde og diverse natur. De er typisk mindre påvirket af menneskelige udledninger end resten af vores naturtyper, og rummer derfor et mere “naturligt” spænd af mikrohabitater, fra det meget næringsfattige til det særdeles rige, der skyldes opskyllet tang m.v. Strandengene er særligt udsatte for opvækst af invasive arter, ikke mindst Rynket rose, som ofte bekæmpes maskinelt, og det tilmed så hårdhændet, at kuren er værre end lidelsen. Jeg benytter meget mere skånsomme metoder, der tillader den værdifulde natur rundt om roserne at trives.
Rydning af kratopvækst
De danske kyster er et dynamisk miljø, hvor nye øer opstår, og gamle øer vokser sammen med fastlandet og bliver til landtanger. Så længe disse processer får lov at foregå uhindret, er der hele tiden nye, vegetationsfrie øer som vores kystfugle kan yngle på.
Men efterhånden som kystlinjen bliver sikret, bremses den naturlige dynamik. De eksisterende øer vokser til i krat, hvilket betyder at kystfuglene får trange kår. Derfor bør i hvert fald nogle af øerne ryddes med jævne mellemrum – ellers mister vi helt enkelt de ynglefugle, som kun bygger rede på de ubevoksede øer og holme.“Jyden han er stærk og sej”
Jeg kombinerer en stærk faglig profil, med en baggrund som både professionsbachelor i jordbrug / natur & miljø OG en kandidatuddannelse i kommunikation, med et hjerte der banker for naturen. Alt sammen i en krop der ikke er bange for at tage fat, med le, motorsav, buskrydder eller hvad der nu kræves for at få opgaven løst. Jeg besidder en kærlighed til at udøve et håndværk, hvilket også er grunden til at jeg har forelsket mig i leen som værktøj – man kan ikke føle kærlighed til en buskrydder.
Af og til kan opgaven kræve, at jeg trækker på mit netværk af naturelskende åmænd, der kan de samme håndværksmæssige ting som jeg selv. Læs mere